”Førstehjælp til og for børn” er en lærebog i førstehjælp, der henvender sig til voksne med børn fra ca. 6 år og opefter. Som titlen siger, skal bogen lære børn om førstehjælp og voksne om at udøve førstehjælp til børn.
For at få det optimale udbytte af bogen kan man ved hjælp af billedikonerne se hvilket alderstrin, de enkelte afsnit henvender sig til. Dette er vejledende retningslinjer for voksne. For at indikere alderstrinet er hvert afsnit illustreret med tre forskellige billeder – se eksemplerne længere nede.
Den voksne skal understøtte børnene i at lære førstehjælp, og gradvist skal barnet, når det selv kan læse, bruge bogen for at komme videre i førstehjælpen. Bogen lægger op til en gradvis indlæring fra små børn til større børn og voksne.
”Godt at vide” – I de forskellige afsnit findes der et ikon ”Godt at vide”, som kan understøtte din viden.
Bogen starter med forebyggelse af ulykker. Det optimale er at undgå at der sker ulykker.
Hvis ulykken sker, kan din hjælp gøre en forskel. Før du tør gøre en forskel, kan denne bog, være et værktøj der giver dig mod til at hjælpe. Det er ikke svært at yde førstehjælp, og du kan ikke gøre noget forkert. Den viden bogen kan give dig, vil også give dig psykisk overskud til at hjælpe. Hele hemmeligheden ligger i, at du tør gøre en forskel. Vi har et slogan der lyder ”En lille indsats med stor virkning”
Bogen har sin egen hjemmeside, www.trinvis.dk Her kan du få yderligere informationer i form af opgaver, spil, quiz, links, vejledninger, gode råd og opsummering inden for førstehjælpen m.m.